Coronanyt

Smitte- og vaccinationsstatus: Nu kan du blive vaccineret på apoteket

Foto: Silkeborg kommune

Smitte- og vaccinationsstatus 12. januar 2022.

Nu kan du blive corona-vaccineret på apoteket uden at bestille tid

Der er nu 23 vaccinationssteder i Silkeborg Kommune. Det er blevet endnu nemmere at blive vaccineret. Apotekerne tilbyder nu vaccination med Pfizer-vaccinen uden tidsbestilling til borgere over 12 år, som har fået invitationen til at blive vaccineret/re-vaccineret. Borgerne kan fortsat bestille tid til vaccination på Vaccinationscenter Silkeborg og hos mange praktiserende læger. Se vaccinestederne på Region Midtjyllands hjemmeside.

Smittestatus

Antallet af smittede sætter i dag ny rekord med 399 nye smittede det seneste døgn. Smittetrykket i Silkeborg ligger fortsat i den laveste tredjedel sammenlignet med de øvrige 98 kommuner. Smittetrykket er halvt så stort som i Glostrup, som også i dag har den højeste smitte i Danmark. Pas på jer selv og hinanden.

399 (+74) er testet positive det seneste døgn.

1.678 (+11) er testet positive den seneste uge.

1.728 (+11) pr. 100.000 indbyggere er testet positive den seneste uge.

1.729 (+14) testkorrigeret = høj incidens (over 400 medfører særlige indsatser i kommunen)

10,80 % af de testede er testet positive for smitte

11.706 i alt er testet positive siden pandemiens udbrud.

Tallene indeholder kun PCR-test. (+/- i forhold til tallet i går)

Vaccinationsstatus

54.263 (55,7 %) af alle Silkeborgs borgere har fået re-vaccination med 3. stik.

78.151 (80,2 %) er færdigvaccinerede med 2. stik.

80.727 (82,9 %) af har fået 1. vaccination.

Kommentarer