Land og by

Nyt børnehus i Them åbner for opskrivning

Foto: Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommunes dagtilbudsprognose for 2022 viser, at der er behov for yderligere pladser på dagtilbudsområdet i Them.

Derfor åbner Silkeborg Kommune nu muligheden for at opskrive børn i det nye børnehus, Poppelhuset, som vil have plads til ca. 60 børnehavebørn i alderen 3-6 år.

Vi forventer, at vi kan modtage børn i løbet af efteråret 2022.

Poppelhuset etableres midlertidigt i Gl. Frisholm Børnehave, der p.t. huser en del af Frisholm Skoles SFO. På sigt er ønsket at bygge et nyt dagtilbud i området.

Poppelhuset, som får sin egen daglige leder, bliver en del af daginstitutionen Naturstien.

Overblik over børnehuse i Them

I løbet af efteråret ændrer Silkeborg Kommune på organiseringen af børnehusene i byen.

Them Børnehus, der p.t. består af Askehuset og Bøgehuset, bliver i efteråret 2022 til to selvstændige børnehuse.

Der vil derfor være tre selvstændige børnehuse i Them:

  • Askehuset (med plads til 100 børnehavebørn i alderen 3-6 år)
  • Poppelhuset (med plads til ca. 60 børnehavebørn i alderen 3-6 år)
  • Bøgehuset (med plads til 30 vuggestuebørn i alderen 0-3 år)

Kommentarer