Kultur og events

IRIS BERGCRANTZ QUARTET

Foto: Kedelhuset

Fredag den 8. Oktober 2021 kl. 20.00 IRIS BERGCRANTZ QUARTET feat. Vindla String Quartet

Support: Silkeborg Højskole

Svensk jazz-sensation tager lige nu verden med storm og bliver et uendelig smukt og stemningsfyldt indslag i Kedelhusets jazzprogram.

Sangeren Iris Bergcrantz har masser af anmelderroser med sig fra både svenske og internationale medier, når hun besøger Kedelhuset med musikken fra det nyudgivne album ‘Young Dreams’. Musikken opføres med jazzkvartet + strygekvartet.

Musikken tager afsæt i 60’er-inspireret jazz, klassisk impressionisme, folkemusik og eksperimenterende pop, og med sin krystalklare vokal forbinder Iris Bergcrantz disse genrer i et eklektisk og forunderligt univers.

Iris Bergcrantz, som er datter af den navnkundige svenske trompetist Anders Bergcrantz, er blevet kaldt den nye svenske jazz-sensation samt en af de vigtigste jazzvokalister i øjeblikket af både nationale og internationale medier. Hun har blandt andet fået stor opmærksomhed ved Rochester International Jazz Festival, optrådt på A-Trane i Berlin samt turneret Europa rundt foruden naturligvis vist sig frem på utallige svenske scener. Hendes debutplade ‘Different Universe’ fra 2015 fik Jazz Station Los Angeles til at udnævne hende til et af de største talenter på den internationale jazzscene.

Med sig på scenen denne aften har hun de efterspurgte Københavnsbaserede musikere Calle Brickman, Anders Fjeldsted, Andreas Fryland samt Vindla String Quartet.

Vindla String Quartet

Iris Bergcrantz samarbejder med en svensk strygekvartet, som har specialiseret sig i at krydse musikalske grænser. De fire svenske musikere grundlagde Vindla String Quartet i 2008 i Malmø.

Line-up:

Iris Bergcrantz – vokal

Calle Brickman – piano

Anders Fjeldsted – kontrabas

Andreas Fryland – trommer

+

Vindla String Quartet:

Caroline Karpinska – violin

Maria Bergström – violin

Elina Nygren – viola

Gerda Holmquist – violoncell

SUPPORT: Silkeborg Højskole

Som opvarmning til koncerten med Iris Bergcrantz får vi besøg af Silkeborg Højskoles talentfulde musikhold. Højskolen har en lang tradition for at tage ud og give koncerter med deres sammenspilshold, og samarbejdet mellem Kedelhuset og højskolen har givet os mange stjernestunder med ungdommelig energi og musikalitet på scenen, som vi glæder os til at gentage.

Fakta

  • IRIS BERGCRANTZ QUARTET + SILKEBORG HØJSKOLE
  • Fredag 8. oktober 2021 kl 20.00 – døren åbner kl. 19.00.
  • (Flyttet fra 5/2)
  • Support kl. 20.00. Iris Bergcrantz kl. 20.45
  • Siddende koncert, Kedelhuset, Silkeborg
  • Billetpris: kr. 175,- inkl. gebyr Unge under 25: kr. 95,- inkl. gebyr

Kommentarer