Coronanyt

Hurtigtest på skoler efter efterårsferien

Foto: Silkeborg kommune

Ikkevaccinerede børn og medarbejdere på Silkeborg Kommunes skoler tilbydes efter efterårsferien ugentlige hurtigtests for at holde smittespredningen nede.

I Danmark er det lykkedes at holde en god epidemikontrol. Den høje tilslutning til vaccinationsprogrammet er en af de væsentligste grunde.

COVID-19-smitten er dog fortsat i samfundet, og myndighederne forventer øget smitte hen over efterår og vinter – især blandt de ikke-vaccinerede.

For at bryde smittekæderne hurtigst muligt, er det vigtigt, at børn fra 9 år, der ikke er vaccinerede eller tidligere smittede, følger opfordringen om en ugentlig screeningstest.

Derfor stiller Silkeborg Kommune efter efterårsferien i uge 42 hurtigtest til rådighed for alle skoler, så eleverne kan blive hurtigtestet i skoletiden.

For elever under 15 år kræver det forældrenes samtykke, hvilket de enkelte skoler håndterer via den digitale samarbejdsplatform, Aula.

Kommentarer