Samfund

Vi tester sirenerne

Foto: Silkeborg Kommune

Onsdag 4. maj kl. 12.00 -12.15 tester Silkeborg Kommune om alarmsirenerne er i orden.

Testen er tredelt, hvor der første gang kommer 4 korte toner, der stiger hurtigt og falder langsomt. Signalet varer 45 sekunder. Det betyder FARE, og at man skal gå indendøre og søge information på DR eller TV2.

Anden gang er magen til første gang.

Tredje gang kommer en lang tone, der varer 45 sekunder. Det betyder, at FAREN ER DREVET OVER, og det er sikkert at gå ud igen.

Den fremskudte modtagelse af ukrainske flygtninge og Borgerservice gør et stort arbejde for at få informeret de ukrainske flygtningene om, at der er tale om en årlig test.

Beredskabsstyrelsen har desuden udarbejdet informationsmateriale om sirenevarsling oversat til engelsk, ukrainsk, arabisk, tyrkisk, urdu, russisk og somalisk.

Personer, der opholder sig i en vandret linje inden for 40 meter af et sirenehoved, løber en risiko for at pådrage sig høreskader, når sirenen afgiver signal. Effektivt høreværn skal derfor altid anvendes. Der er derimod ingen risiko for at pådrage sig høreskader ved almindeligt ophold under sirener.

Ring ikke til 1-1-2, politi eller brandvæsen, fordi sirenerne afgiver signal. Unødvendige opkald om sirenesignal kan blokere alarmcentralen for livsvigtige meddelelser.

Torsdag 7. april publicerer Beredskabsstyrelsen en nyhed om resultatet af testen.

Kommentarer