Ulighed i sundhed
Af Mette Nielsen, Socialdemokratiet
Byrådsmedlem, Viborg Kommune
Det må aldrig blive størrelsen på pengepungen, som afgør, om man kan gå til lægen og få den behandling, man har brug for.
Et stærkt sundhedsvæsen med fri og lige adgang er en grundsten i vores velfærdssamfund. Alligevel så er der stadig stor ulighed i danskernes sundhed. Det starter tidligt i livet, og følger os gennem opvæksten. Især uddannelse har stor betydning for, hvor gamle vi bliver, og hvor mange leveår vi får.
Både vores opvækst og vores postnummeret har en betydning! Ulighed i sundhed handler også om adgange til sundhedstilbud. Heldigvis overlever flere og flere danskere en kræft diagnose. Men den barske virkelighed er, at jo højere uddannelse man har, des større er chancen for at i live fem år efter diagnosen. Altså er der en højere dødelighed hos ufaglærte. Det er der ikke meget lighed i. Og det skal vi gøre noget ved. Der er store forskelle på tværs af landet. Der er stor forskel på de kommunale sundhedstilbud i de forskellige kommuner. Derudover bor 600.000 danskere bor i et område, hvor det ikke er en selvfølge at have ”egen læge”.
Vi står ved en skillevej i det kommende folketingsvalg. Vi skal værne om vores sundhedsvæsen. En udsultning af den offentlige sektor med skattelettelser til dem som har mest i forvejen, vil bidrage til yderligere ulighed – også i vores sundhed.
For god ordens skyld vil jeg nævne: Da folketinget i juni 2022 skulle stemme om gratis tandpleje til de unge fra 18-21 år, undlod Venstre at stemme, mens Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte imod.
Kommentarer