Udbud: Leverandører af hjemmeplejeydelser er på plads
Silkeborg Kommune har netop gennemført et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp. Samarbejdet med Svane Pleje fortsætter og en ny leverandør, Sundplejen, kommer til. De to virksomheder bliver leverandører af hjemmeplejeydelser pr. 1. marts 2022.
Som borger i Silkeborg Kommune kan du vælge at få hjemmeplejeopgaven løst af kommunen eller af en privat leverandør. Denne ordning kaldes fritvalgsordningen.
Silkeborg Kommune har netop gennemført et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp i forbindelse med fritvalgsordningen.
De to leverandører, som skal levere hjemmeplejeydelser, bliver pr. 1. marts Svane Pleje og Sundplejen.
Udbuddet gennemføres, da kontrakten med de nuværende leverandører udløber.
De borgere, der bliver påvirket af skiftet, vil få direkte besked via enten e-Boks eller fysisk post, hvis de er undtaget digital post. Serviceniveauet og de opgaver, der bliver løst i borgernes hjem, vil ikke ændre sig.
Fakta
Fritvalgsordningen blev indført i 2002
Det overordnede formål med ordningen er at skabe lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører, samt at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp en mulighed for at vælge mellem to eller flere godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp
Både den personlige og den praktiske hjælp, som er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg, er visiterede ydelser
Kommentarer