Internethandlen presser butikkerne, men Silkeborg by står fortsat stærkt som handelsby i Midtjylland med en attraktiv midtby og mange lokale indkøbsmuligheder. Siden 2015 er butikkernes omsætning steget, og faldet i antal butikker er mindre end på landsplan. Det konkluderer en ny analyse af detailhandlen i kommunen.

Nethandlen presser butikkerne, og detailhandelseksperter har tidligere forudsagt, at fire ud af fem handelsbyer i Danmark vil forsvinde inden for et årti.

Trods den skærpede konkurrencesituation klarer Silkeborg Kommune sig fortsat godt. Det viser en ny detailhandelsanalyse, som rådgivningsvirksomheden COWI har lavet for Silkeborg Kommune.

Tilbagegang i antal butikker

Silkeborg by er et vigtigt han¬delscentrum og mødested for hele kommunen med en god balance mellem butikker, supermarkeder og kundeorienterede serviceerhverv. Kjellerup har et udbud, der gør, at byen er ind¬købsby for den nordlige del af kom¬munen.

Men som på landsplan er antallet af butikker gået tilbage i hele kommunen siden 2015, hvor den seneste detailhandelsanalyse blev gennemført. Tilbagegangen er størst i de mindre byer, og det vurderes, at Kjellerup ved større tilbagegang i antallet af udvalgsvarebutikker kan miste sin rolle som indkøbsby.

Anderledes ser det ud for Silkeborg by og særligt midtbyen, som ikke har mistet nær så mange butikker som eksempelvis midtbyerne i Viborg, Herning og Odense. Og hvor Kjellerup og de mindre byer følger landsgennemsnittet i tilbagegangen af butikker, ligger Silkeborg by over gennemsnittet.

Det vurderes, at den stigende internethandel samt omkringliggende handelsbyer medvirker til tilbagegangen.

Butikkerne har svært ved at følge med forbruget

Omsætningen i kommunens butikker er til gengæld steget overordnet set siden 2015. Der har særligt været fremgang i omsætningen i dagligvarebutikker, mens der har væ¬ret en mindre tilbagegang i udvalgsvarebutikker.

Kigger man alene på handlen i fysiske butikker, omsætter butikkerne i kommunen for mere, end hvad Silkeborg Kommunes borgere forbruger i de fysiske butikker. Altså tiltrækkes der handel udefra.

Analysen konkluderer dog, at selv om der er sket en stigning i omsætningen, så er den ikke helt fulgt med stigningen i forbruget og kommunens befolkningsudvikling i samme takt.

Det vurderes, at der er et uudnyttet potentiale for at udvikle handelslivet yderligere i Silkeborg Kommune.

Hvad så nu?

COWI er kommet med en række anbefalinger, der sammen med resten af analysen skal bruges i det videre arbejde med at planlægge detailhandlen i Silkeborg Kommune.Der forventes at ligge et forslag til en ny detailhandelsstruktur klar efter sommerferien 2022, som kommer i otte ugers høring.

Læs analysens hovedkonklusioner og anbefalinger her

Fakta om analysen:

Analysen er gennemført af rådgivningsvirksomheden COWI, der har samlet data om detailhandelen i hele Silkeborg Kommune og besøgt alle butikker.

Analysen giver et overblik over detailhandlen netop nu og fungerer som værktøj til den fremtidige planlægning for detailhandlen.

I 2015 gennemførte Silkeborg Kommune sidst en detailhandelsanalyse

Tilbagegang i antallet af butikker (2015-2020):

Silkeborg by: 3 procent færre

Silkeborg midtby: 8 pro¬cent færre

Kjellerup by og den øvrige del af kommunen: 16-17 procent færre

Danmark generelt: Fald på 16-17 procen

Anbefalinger til Silkeborg by

Den nuværende rollefordeling mellem midtbyen og Center Nord bør fortsat styrkes i forhold til brancher og butiksstørrelser. Midtbyen med midtbyrelaterede butikker og Center Nord med sin bilorientering og store butikker til bil, hus, have og fritid.

Fordelingen af funktioner i Silkeborg midtby bør fort¬sat styrkes med fokus på butikker omkring de centrale dele af Østergade, Torvet, Tværgade, Vester¬gade og Søndergade, og caféer, spisesteder, barer mv. koncentreres i Nygade og dele af Søndergade og Hostrupsgade.

Der bør skabes plads til større udvalgsvarebutikker ved Center Nord eller et andet sted i Silkeborg by.

Fredensgård bør aktiveres med vægt på bymidteorien¬terede kædebutikker, som midtbyen ikke har i dag.

I det nordlige Silkeborg bør det overvejes, om der kan skabes et nyt knudepunkt, som giver borgerne adgang til en større dagligvarebutik (supermarked eller vare¬hus) og en samling af større udvalgsvarebutikker.

Centerstrukturen i den nordlige del af Silkeborg by bør gentænkes for at kunne imødekomme det store behov for detailhandelsareal, som byudviklingen i området giver grundlag for.

Der bør planlægges, så der er mulighed for dagligvarebutikker i vækstområder som Fun¬der-Lysbro, Gødvad og Balle-Hvinningdal, så beboerne får korte afstande til indkøb.

Anbefalinger til Kjellerup

Butikker og kundeorienterede services bør koncentreres i bymidten omkring Torvet i de centrale dele af Søn¬dergade, Vestergade og Tinghusvej.

Hvis Kjellerup skal fastholde sin rolle som indkøbsby, bør der ikke etableres flere dagligva¬rebutikker uden for bymidten ud over Netto i lokalcentret ved Parallelvej.

Alt, der kan bidrage til at skabe byliv og dermed handel, bør placeres i bymidten i det omfang, det er muligt, herunder også bylivsskabede funktioner i lighed med Mosaikken, Kjelleruphallen, Trekløverskolen mv.

Der bør skabes bedre sammenhæng mellem de tre sto¬re dagligvarebutikker og de offentlige institutioner og handelslivet omkring Torvet.

Anbefalinger til oplandsbyerne

Der bør arbejdes for at de nuværende butikker og serviceerhverv bevares, især mulighe¬derne for at købe dagligvarer lokalt.

Større oplandsbyer som Sejs-Svejbæk, Virklund, Gjern, Them og Ans bør fastholde en bymidte, hvor flere butikker og serviceerhverv ligger samlet, så de under¬støtter hinanden og gør det let for borgerne at handle.

Butikker og service kan placeres mere frit i de min¬dre oplandsbyer, hvor der ikke mere findes et tilstræk¬keligt antal butikker og serviceerhverv til at skabe en bymidte, hvor forretningerne understøtter hinanden.

Der bør være opmærksomhed på risikoen for tomme lokaler og et fremtidigt behov for byfornyelse, hvis en ny dagligvarebutik i en oplandsby kan risikere at føre til lukning af en eksisterende dagligvarebutik i byen.