Af Mette Nielsen, Socialdemokratiet

Som politiker mødes man ofte med, at der er jo lige meget, hvem vi stemmer på, for I vil jo alligevel det samme. Jeg skal da love for, at det nu for alvor er til at se forskelle i dansk politik. Endelig handler politik om holdninger og retning – frem for ”for og imod” personer.

Søren Pape fremlagde i dag partiets nye skatteplan – En sund økonomi med finansierede skattelettelser og råd til velfærd”. Her og nu vil C hæve topskattegrænsen fra den nuværende på 552.500 til 800.000 kroner. Frem mod 2030 er det planen helt afskaffe topskattegrænsen. Samtidig vil partiet hæve beskæftigelsesfradraget med fire procent.

Beregningen viser, at en direktør-familie vil score godt 80.000 kroner om året på De Konservatives skatteplan. Ikke mindst på grund af afskaffelsen af topskatten, som ifølge De Konservative, vil koste samfundet 9,7 milliarder kroner.

Hvem skal betale for den konservative ”gavebod”?

Hvis de konservative kommer i Statsministeriet, så er det deres plan, at der skal laves et nyt kontanthjælpsloft, effektiviseringer i den offentlige sektor (besparelser), folk på dagpenge og kontanthjælp mister mellem 14.000 og 16.000 kr. om året, hvis den konservative plan bliver til noget. Arne-pensionen skal fjernes og efterlønnen skal udfases. Derudover er det mennesker på dagpenge og kontanthjælp, der skal være med til at betale skattelettelserne til dem, som har mest i pengepungen/på bankbogen i forvejen.

Altså der er 80.000 kr. mere til direktørerne og året og 14.000 kr. og 16.000 kr. mindre til mennesker på dagpenge og kontanthjælp. Derudover er de konservative klar til at begrave Arne-pensionen som tilgodeser de mennesker, som har været længst på arbejdsmarkedet med hårde jobs.

Jeg siger et klart nej tak.

Det gør jeg fordi, at den konservative skatteplan vil betyde mere ulighed og økonomisk utryghed for dem, der i forvejen har mindst. Ved at skabe større forskel på dem der her mest og dem som har mindst, så skaber vi ikke et rigere samfund. Men det øger utrygheden i en tid hvor priserne er tårnhøje på eks. smør, brød, benzin osv. Et samfund skal kendetegnes på, hvordan det behandler deres svageste. Lad mig sige det helt klart: Jeg foretrækker velfærd frem for skattelettelser.