Smitte- og vaccinationsstatus
Smitte- og vaccinationsstatus 20. december 2021.
Krav om mundbind i Borgerservice, jobcentre, biblioteker m.v.
Der er indført krav om brug af mundbind eller visir i lokaler, som ikke er omfattet af krav om lukning. Det omfatter bl.a. borgerservice, jobcentre, biblioteker, arkiver, musik- og kulturskoler, andre kunstskoler og grundkurser på kunstområdet samt lokaler, hvor der udøves idræts- og foreningsaktiviteter, herunder svømmehaller, idrætshaller, træningscentre og foreningslokaler. Kravet gælder ikke under udøvelse af idrætsaktivitet. Der indføres endvidere krav om brug af mundbind eller visir på de videregående kunstneriske uddannelser.
Opfordring til hjemmearbejde er forlænget til og med 16. januar 2022
Som led i de nye restriktioner og anbefalinger, som blev offentliggjort fredag 17. december 2022, opfordres private og offentlige arbejdspladser kraftigt til at medarbejdere, der har mulighed for det, varetager arbejdet uden fysisk fremmøde.
Kun nære kontakter, der er udsat for smitte i hjemmet, skal gå i selvisolation
Retningslinjerne for opsporing og håndtering af nære kontakter er revideret for at tage højde for det høje smittetal og udbredt smitte med Omikron-varianten. Fremover defineres nære kontakter kun som dem, der er udsat for smitte i hjemmet. De skal gå i selvisolation og testes, mens andre, der er udsat for smitte uden for hjemmet, fortsat skal testes, men ikke gå i selvisolation.
Smittestatus
Silkeborg har nu en høj smitte: Over 400 smittede seneste uge pr. 100.000 indbyggere.
141 (+43) er testet positive det seneste døgn.
733 (+64) er testet positive den seneste uge.
755 (+66) pr. 100.000 indbyggere er testet positive den seneste uge.
3,95 % af de testede er testet positive for smitte
6.036 i alt er testet positive siden pandemiens udbrud.
Tallene indeholder kun PCR-test. (+/- i forhold til tallet i går)
Vaccinationsstatus
35.884 (36,9 %) af alle Silkeborgs borgere har fået re-vaccination med 3. stik.
75.012 (77,1 %) er færdigvaccinerede med 2. stik.
79.421 (81,6 %) af har fået 1. vaccination.
Se aktuelle anbefalinger og restriktioner på den fælles myndighedsside www.coronasmitte.dk.
Se aktuelle smittetal og vaccinationsstatus på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Kommentarer