Silkeborg er nu Danmarks 9. største kommune
I 2021 er der kommet rekordmange flere borgere til Silkeborg Kommune, så Silkeborg nu er Danmarks 9. største kommune.
Danmarks Statistik har offentliggjort folketallet pr. 1. januar 2022, og med en vækst i 2021 på næsten 2 % svarende til knap 2.000 flere borgere har Silkeborg nu indtaget pladsen som Danmarks 9. største kommune foran Viborg.
Silkeborgs befolkningstilvækst i 2021 var samtidig den 5. højeste blandt alle Danmarks kommuner (bortset fra småøer).
Det er kun tre år siden, at Silkeborg blev Danmarks 10. største kommune, hvor Silkeborg overhalede Kolding Kommune.
Danmarks største kommuner pr. 1. januar 2022
1. København 644.431
2. Aarhus 355.238
3. Aalborg 221.082
4. Odense 205.978
5. Vejle 119.060
6. Esbjerg 115.459
7. Frederiksberg 103.608
8. Randers 98.988
9. Silkeborg 97.358
10. Viborg 96.847
Top 10 kommuner med størst befolkningstilvækst i 2021
1. Hillerød 3,36
2. Høje-Taastrup 2,56
3. Horsens 2,40
4. Lyngby-Taarbæk 2,14
5. Silkeborg 1,96
6. Stevns 1,91
7. Vejle 1,77
8. Lejre 1,60
9. Egedal 1,55
10. Solrød 1,51
Kilde: Danmarks Statistik og Silkeborg Kommune.
Kommentarer