Silkeborg by

Nu kan borgere låne en elcykel

Foto: Silkeborg kommune

Et nyt projekt skal få flere til at tage cyklen. Derfor kan borgere i Silkeborg Kommune nu låne en elcykel eller en el-ladcykel i op til seks uger.

Fra 6. september 2021 kan borgere i Silkeborg Kommune reservere og låne en elcykel i op til seks uger og på den måde finde ud af, om en elcykel er noget for dem.

Projektet skal få flere til at tage cyklen frem for bilen. Hver gang man tilbagelægger en kilometer på en elcykel frem for at tage bilen, sparer man 90 procents CO2.

Udover de klimamæssige fordele vil det, at flere vælger cyklen frem for at tage bilen, mindske trængslen på vejene og forbedre luftkvaliteten. Ikke mindst er det sundt at cykle.

Silkeborg Kommune har 16 elcykler til udlån – heraf fire el-ladcykler og 12 elcykler. Cyklerne står i Silkeborg, Them og Kjellerup.

Cyklerne i Silkeborg kan bookes fra 6. september 2021, mens cyklerne i Them og Kjellerup forventes at kunne bookes snarest.

Om projektet

Projektet er et led i Klimastrategien 2025, hvor der bl.a. arbejdes på at sænke CO2-udledningen.

Borgere over 18 år kan afprøve en elcykel som transportmiddel i en periode på op til seks uger.

Cyklerne kommer til at stå i Silkeborg, Them og Kjellerup.

Projektet løber frem til 1. januar 2024.

Kommentarer