En stor del af den danske befolkning er villige til at give afkald på deres persondatasikkerhed, hvis det kan løfte COVID-19-restriktionerne hurtigere. Det viser ny undersøgelse fra Deloitte.

Ville du være villig til at bytte mundbind, forsamlingsforbud og øvrige COVID-19-restriktioner ud med øget overvågning og adgang til dine personfølsomme data? Ja, siger en anseelig del af befolkning mellem 18-75, ifølge ny undersøgelse fra Deloitte.

Deloittes årlige analyse af digitale forbrugertendenser – 2020 Digital Consumer Trends – viser at:

• 39 procent ville give myndighederne lov til at overvåge, hvor de bevægede sig, og hvem de var i kontakt med, hvis det betød, at COVID-19-restriktionerne blev ophævet hurtigere.
• 36 procent støtter myndighedernes brug af teknologi og øget overvågning med det formål at fastslå den enkeltes smitterisiko og begrænse borgernes bevægelsesmuligheder i overensstemmelse hermed.
• 25 procent mener, at myndighederne, selv uden borgernes samtykke, må overvåge sundhedsoplysninger, hvis det betød, at COVID-19-restriktionerne hurtigere blev rullet tilbage.
• 40 procent ville billige installeringen af varmefølsomme kameraer i velbefolkede områder for at identificere borgere med feber og sikre, at karantæneregler overholdes.

Ifølge Frederik Behnk, som er partner og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation, er det en overraskende stor del af befolkningen som er parat til at tilsidesætte deres ret til privatliv i kampen mod COVID-19:

”Tidligere undersøgelser fra Deloitte viser, at danskerne generelt er tilbageholdende med at udlevere deres persondata og er bekymret for misbrug. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at så mange viser sig klar til at bekæmpe pandemien med midler, som ikke sikrer privatlivets fred.”

Hvor går grænsen?

Frederik Behnk påpeger, at respondenternes svar blotlægger et dilemma, som vil blive stadig mere centralt, efterhånden som de teknologiske muligheder øges. For nok er der et stort potentiale i, at borgerne udveksler mere data med myndighederne, men hvor går grænsen?

”Brugen af visse persondata udgør et stort potentiale for den offentlige sektor – også i kampen mod COVID-19. Men et samfund som beskrevet i George Orwells roman ’1984’ er for de fleste ikke ønskværdigt, og det er derfor afgørende, at brugen rodfæstes i frivillighed og lever op til en streng regulering, herunder GDPR, for at undgå misbrug,” siger han.

Øvrige nye tendenser

2020 Digital Consumer Trends byder på en lang række nye tendenser blandt mobile forbrugere. Eksempelvis at:

• 36 procent af de danske respondenter har følt sig mindre isolerede under pandemien på grund af deres smartphone.
• 28 procent af de danske respondenter har arbejdet mere, mens de arbejdede hjemmefra under pandemien.
• 67 procent af de danske respondenter har brugt deres bankers kontaktløse betalingsmetode til at betale for produkter i butikker.

Om undersøgelsen

Hvert år udgiver Deloitte en global undersøgelse af den mobile forbrugers digitale færden. Undersøgelsen har før heddet Global Mobile Consumer Survey, men har nu ændret navn til Digital Consumer Trends. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit blandt forbrugere i alderen 18-75 år. I alt har 1.000 danske respondenter deltaget, 5.000 på tværs af Norden.

Via Ritzau