Jeg er helt enig med venstremand
En venstremand i regionsrådet, Ib Bjerregaard, lagde navn (ikke billede) til et godt synspunkt i MJA tirsdag under overskriften »stop sygeplejerskekonflikten nu«. Opråbet gjaldt statsministeren, der reelt set er den eneste, der har magt til at hurtigt at få stoppe konflikten. Hånden på hjertet: Konflikten handler ikke om »den danske model« men om at sygeplejersker, som alt overvejende er kvinder, skal aflønnes efter faglighed og indsats og ikke med udgangspunkt i deres køn.
Det er sjældent, jeg føler anledning til at erklære mig helt enig med en venstrepolitiker, men det gør jeg dette tilfælde: Det er statsministeren, der skal være sit ansvar bevidst og erkende, at der her skal rettes op på en utidssvarende beslutning fra 1968, som rangerede kvinders indsats på arbejdsmarkedet laveres end mænds.
Ib Bjerregaards udmærkede læserbrev blev i MJA flankeret af et foto af en socialdemokratiske regionspolitiker. Jeg kan kun håbe, at Henrik Gottlieb Hansen (hvis billede der var tale om) deler Ib Bjerregaards synspunkt og går til statsministeren for at få hende til at reagere prompte. Vi er mange, der er vildt glade for et skattefinansieret sundhedsvæsen. Vi har brug for sygeplejerskerne, så støt dem, råb op, så Mette Frederiksen kan høre det.
Kommentarer