Af Børge Rostgaard Winkel, Kristendemokraterne

Regeringen, SF, Enhedslisten og Radikale kører i øjeblikket kampagner mod de borgerlige partier omkring manglende vilje til at gøre noget ved landbrugets udledning af drivhusgasser. Hvad er grunden til denne iver her i valgkampen? Set i lyset af at ”ekspertgruppen” som folketinget har nedsat til at komme med anbefalinger til reduktioner af drivhusgasser i landbruget først kommer med deres bud i starten af 2023, virker det underligt? Men vi skal måske lede efter svaret andre steder end i landbruget. De borgerlige partier vil nu gå lige så langt mht. omlægning af energi og transport som venstrefløjen. Og tre af de borgerlige partier vil gå endnu længere end venstrefløjen. De vil gerne være 100% CO2 neutrale, hvilket ikke kan lade sig gøre uden at supplere energisektoren med kernekraft. Så i valgkampen har venstrefløjen nærmest glemt Danmarks energiproblem, og har kastet sig over de borgerlige partiers landbrugspolitik.

I 2030 reduktionerne indgår udvikling af PtX. En teknologi som ikke er færdigudviklet! Dvs. at man gambler med Danmarks målsætning. Og man er ikke helt ærlig omkring kapaciteten for vedvarende energi (VE). Man snakker om eksport af energi og at EU skal fungere på den måde at vi bytter energi. Men for at det skal kunne lade sig gøre, må hvert land mindst have nok kapacitet til at kunne dække eget behov, så man kan dele når de andre ikke producerer energi! Hvis vi skal kunne dække eget behov for energi, vil vindmøller og solceller fylde så meget at vi må leve med fravær af natur og biodiversitet. Der er også lige det problem at VE er en fluktuerende energikilde, som ikke altid leverer. Og det er umuligt at opnå kapacitet nok til at lagre energi til vind- og soltørker. Danmark og resten af verden kommer ikke udenom at supplere energiproduktionen med kernekraft. Der er også den sidegevinst ved et energimix med VE og kernekraft, at vi kan undgå fremtidige energikriser!

Energiproduktion og transport udgør 63% af udledningen af drivhusgasser, mens landbruget står for 22%. Set i det lys bør vi stadig lægge hovedvægten af vores kræfter på reduktioner i energifremstillingen. Og det bringer mig til pointen. Hvorfor snakker venstrefløjen udenom? Hvorfor fokuserer de så meget på landbruget, når vi først kan tage stilling til dette emne i det nye år? Og hvorfor glemmer de at fortælle befolkningen at deres bud på energiløsninger ikke når i mål? Man gambler med klimaet, vores energiproduktion og vores pengepung!