Artiklen er sponsoreret.

En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller, der regulerer formueforholdene i ægteskabet. Den sikrer klarhed om, hvordan parrets økonomiske midler skal fordeles både under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse eller død. En ægtepagt kan være en essentiel del af at undgå uenigheder om økonomiske forhold senere i livet og er særligt relevant, når der er forskel på parternes formue eller gæld. For eksempel kan en ægtepagt bestemme, at en ægtefælle skal have særeje på visse værdier, hvilket betyder, at disse ikke deles ved skilsmisse.

Ægtepagten kan skræddersys til de enkelte ægtefællers ønsker og behov, og den giver mulighed for at indgå aftaler om både fælleseje og særeje.

Særeje i en ægtepagt

En af de mest almindelige grunde til at oprette en ægteskabspagt er ønsket om at aftale særeje. Særeje betyder, at visse aktiver forbliver en ægtefælles personlige ejendom og ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse. Der findes flere typer særeje, som kan aftales i ægtepagten. Skilsmissesæreje er en populær løsning, hvor ejendommene forbliver særeje ved skilsmisse, men deles ved død. Denne type særeje kan være en god løsning, hvis parterne ønsker at beskytte visse værdier, samtidig med at de sikrer hinanden i tilfælde af dødsfald.

Tinglysning og ophævelse af ægtepagt

For at en ægtepagt er juridisk bindende, skal den tinglyses i tinglysningsretten. Tinglysning sikrer, at aftalen får retskraft over for både parterne og andre, såsom kreditorer. Det betyder, at aftalen bliver offentlig og er juridisk håndhævet i tilfælde af uenigheder eller skilsmisse.

En ægtepagt kan også ophæves, hvis begge parter er enige om det. Det kan være relevant, hvis parternes økonomiske situation ændrer sig, eller hvis de ønsker at ændre deres aftaler om særeje eller fælleseje. I sådanne tilfælde kan de sammen få ændret eller ophævet ægtepagten ved at lave en ny aftale og få denne tinglyst.