Af Stine Isaksen, Alternativet

I de seneste dage har Folkebladet bragt flere artikler og indlæg imod betalt parkering i Viborgs midtby.

Læser man artiklerne, får man indtryk af, at en p-afgift stort set vil aflive detailhandlen og lukke caféerne i Viborg midtby.

Men hvordan står det egentlig til i byer, hvor der er indført p-afgifter?

Ja – i Silkeborg har en analyse fx vist, at detailhandlen i midtbyen også efter indførelsen af p-afgifter klarer sig bedre end gennemsnittet på landsplan – herunder også bedre end i byer som fx Viborg og Herning, hvor der hidtil ikke har været p-afgifter.

Det er også vigtigt at huske på, at parkering aldrig er gratis. Det koster penge at anlægge og vedligeholde parkeringspladser.

Eksempelvis har V, S og K besluttet, at kommuneleasing skal finansiere et nyt parkeringshus ved domkirken, hvorefter kommunen som minimum skal betale omkring 4 mio. kr. om året i leje. Det er penge, som i stedet kunne være brugt på velfærd – på børn, ældre og udsatte.

Viborgs midtby har parkeringspladser svarende til arealet på 25 fodboldbaner.

Hvis flere tog cyklen eller offentlig transport, kunne vi på sigt omdanne en del af denne plads til grønne områder og hyggelige opholdsrum for mennesker i stedet for biler.

Sådanne områder ville være et kæmpe aktiv for alle viborgensere og give et boost til både detailhandel samt restaurant- og caféliv. Det har man fx oplevet i Aarhus ved at nedlægge p-pladser og omdanne dem til grønne opholdsrum.

Men det kræver, at vi tør gøre det mindre attraktivt at tage bilen og mere attraktivt at vælge andre transportformer som fx cykel eller kollektiv transport.

Derfor undrer det mig også, at man slet ikke sætter spørgsmålstegn ved eksistensen af busbilletter, når man samtidig forventer, at skatteyderne skal betale for parkeringspladser.

For hvorfor skal vi som skatteborgere tage hele regningen for bilistens parkeringsplads, når man rask væk pålægger buspassageren brugerbetaling?

Og hvis vi netop ser på den kollektive transport, så har man for nylig nedlagt et stort antal busstoppesteder og -ruter, og for at føje spot til skade vil buspassagererne fra den kommende weekend tilmed opleve markante prisstigninger på billetterne.

Jeg kan forstå, at man særligt er bekymret for, at en p-afgift vil gøre det vanskeligt for ældre at benytte midtbyen.

Men her er det vigtigt at huske, at netop kollektiv transport er noget, som mange ældre mennesker er afhængige af. Og med færre ruter og afgange og langt mellem busstoppene, ja så bliver det jo meget mere besværligt, især for netop denne målgruppe, at komme til midtbyen.

Dertil kan også tilføjes, at 23 pct. af familier bosat i vores landdistrikter ifølge kommunens egne opgørelser ikke har adgang til egen bil. Mon ikke også de gerne vil have, at bussen fortsat kører til Viborg til en billetpris, som er til at overkomme?

Kommunen har også et mål om at få flere til at cykle frem for at køre bil. Men det mål er umuligt at nå, hvis vi fortsætter med at prioritere skattefinansieret parkering for bilister frem for bedre forhold for cyklister.

I bund og grund er der ikke noget, der hedder “gratis parkering”. Kommunen betaler allerede for parkeringspladserne, og det koster også værdi i form af de muligheder, vi går glip af ved at bruge pladsen til biler.

Så spørgsmålet skal egentlig være, om vi som kommune fortsat skal betale den fulde omkostning for at stille gratis parkering til rådighed for bilister – eller om det ikke er rimeligt nok, at bilisterne selv bidrager.

Det vil motivere flere til at vælge bussen eller cyklen og dermed frigøre noget plads, som kan blive til grønne oaser og hyggelige opholdsrum, der kan bidrage til at booste både detailhandel og caféer.

Samtidig vil vi frigøre penge, som fx kan bruges på vores børn, ældre og udsatte.

For mig at se er prioriteringen klar: Velfærd og bæredygtige transportmuligheder bør have højere prioritet end skattefinansieret parkering.