Af Mogens Aaby, NyeBorgerlige

Den siddende regering har gjort Danmark fattigere. Det er sket dels gennem forhøjede skatter, og dels ved reduktion i udbuddet af arbejdskraft – herunder Arne-pensionen.

I øjeblikket tales der meget om problemerne med det manglende arbejdsudbud. I Nye Borgerlige har vi, som del af vores erhvervs- og økonomipolitik, 10 meget konkrete forslag til løsninger. Nogen kan igangsættes straks, mens andre kræver lidt forberedelse, men forslagene har det tilfælles, at de indenfor kort tid løse mange af problemerne med manglende arbejdskraft:

Dimittendsats for arbejdsløse med videregående uddannelser stoppes. Over 20.000 akademikere holdes i arbejdsløshed med en, i forhold til alle andre, forhøjet arbejdsløshedsydelse. Det holder dem kunstigt ude af arbejdsmarkedet. Reducér akademikernes ydelse til samme niveau som alle andre. Herved motiveres de til at tage de ledige job.

Modregning af lønindkomst i pensionen stoppes. Alle ældre på pension som ønsker at arbejde hel- eller deltids skal have fri adgang til arbejdsmarkedet uden at de skal straffes ved at deres pensionsbeløb reduceres. Dels har de allerede arbejdet gennem et langt liv og tjent til pensionen og dels er denne straf kun til ugunst for hele samfundet ved at holde dem ude af arbejdsmarkedet. Hvis vi lader pensionister, som ønsker at arbejde, arbejde, så bliver vi alle rigere. Hvis blot 2 % af landets pensionister kom i arbejde ville det give 20.000 flere på arbejdsmarkedet.

Tilbagetrækningsordninger som senior-jobordning, efterløn og tidlig pension (Arne) skal afvikles på sigt. Flere hundrede tusinde gør brug af disse ordninger. Herunder er en stor andel både raske, rørige og arbejdsdygtige. Hvis man, i Danmark, er fysisk eller psykisk syg i en sådan grad at man ikke kan arbejde skal man have hjælp til at forlade arbejdsmarkedet. Enten helt eller delvist. Sådanne løsninger findes allerede. De skal blot udbygges og forbedres, så alle der har behovet kan få en uvildig lægefaglig vurdering af deres situation. Der findes ikke præcise tal for hvor mange hundrede tusinder arbejdsduelige, som lige nu er på en eller anden form for tilbagetrækningsordning, men Danmarks statistik viser, at deltagelsen på arbejdsmarkedet for mænd er faldet ca. 20 % over de seneste 50 år.

Indtægtsgrænsen i beløbsordningen, for udenlandsk arbejdskraft, skal reduceres. I stedet for at vi importerer migranter og gør dem til sociale klienter på offentlige ydelser, skal vi åbne for udlændinge, som ønsker arbejde, og som derved kan bidrage positivt til vores samfund. Den nuværende beløbsgrænse på kr. 448.000 forhindrer en række udlændinge i at tage sig et job i Danmark.
Vi kan med fordel sænke beløbsgrænsen noget for ansøgere fra udvalgte lande, der er vestligt orienterede. Det kan ske med respekt for den danske model og under ordnede forhold.

Kontanthjælpen skal ikke være varig hjælp, men tilskynde til selvforsørgelse. Alt for mange afholdes fra deltagelse i det danske arbejdsmarked som resultat af en passiv forsørgelse der demotiverer mennesker til at deltage i arbejdslivet. Over 90.000 er på kontanthjælp. Blandt dem er der mange for hvem der er meget ringe fordel i at tage et arbejde. Vi vil have de syge og nedslidte ud af jobcentrene og hjælpes med en midlertidig eller varig førtidspension. De rørige og raske skal tilbydes en kontanthjælp, der nedtrappes over tid. Hver tredje måned sættes kontanthjælpen ned, indtil man rammer Ydelseskommissionens grundsats. En trappemodel for kontanthjælp vil tilskynde til at finde sig et arbejde hurtigt, og samtidig forsvinder behovet for kontrol og formynderi.

Fleksjobbere skal have incitament til flere arbejdstimer. 75.000 mennesker i fleksjob skal, som ledige på kontanthjælp, finde det relevant og økonomisk gunstigt at tage flere timer. Fleksjobordningen skal indrettes, så det kan mærkes, når man øger sin arbejdsindsats.

Medarbejderbeskatning sænkes. Beskatningen sænkes til maksimal marginalbeskatning af lønindkomst på 37% og topskatten fjernes. Samtidig fjernes det skrå skatteloft samt beskæftigelses- og jobfradragsordningerne, og bundfradraget hæves til DKK 90.000 i 2021 kroner for dem som er i arbejde. Dette vil, på én gang, motivere til mere arbejde, forøge konkurrencekraften, gøre det danske arbejdsmarked attraktivt og øge samtlige medarbejderes velstand.

Nyt SU-system skal sikre de studerendes incitament til at vælge uddannelser med gode jobmuligheder. Når vi indfører en flad skat på 37 procent, vil dem med længerevarende uddannelser skulle betale mindre i skat i forhold til i dag, når de er færdige og får et godt betalt job. Derfor er det kun rimeligt, at akademikerne ikke skal have SU de sidste to år af deres uddannelse. Det kan de godt finansiere selv med lån og ved at supplere indtægten med et studiejob ved siden af studierne. Nye Borgerlige foreslår derfor at spare de 2,4 mia. kroner, som det i dag koster staten at give SU til studerende på kandidatdelen. Beregninger viser, at det som en ekstra bonus vil give et øget arbejdsudbud på 2.700, som vil resultere i lige så mange nye jobs i den private sektor, hvis man følger Nye Borgerliges plan.

Pladserne på erhvervsuddannelser øges. Det skal gøres mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse end det er i dag. Overuddannelse er et voksende problem i i Danmark. Det koster både i form af arbejdsudbud og for den enkelte, som ikke får den uddannelse, som man kan omsætte til et job og selvforsørgelse.

Mesterlære genindføres og muligheder for anden praksislære etableres for ufaglærte generelt så flere bliver faglærte. Samtidig skal der sikres lettere adgang til videregående uddannelser for borgere med erhvervsuddannelse eller mester- / praksislære, som ikke har en gymnasial uddannelse. Dette vil sikre, at ingen afholdes fra praktiske og/eller erhvervsuddannelser med frygt for at miste muligheden for en senere akademisk uddannelse.

Disse er alle 10 stærke og gennemførlige løsninger, der ikke blot vil sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud nu og her, men også hjælpe Danmark og danske virksomheder i kommende årtier.