Kultur

Digterruter og Trækfugle – foredrag med prof. Johs. Nørregaard Frandsen

Foto: Blicheregnens Museum

I anledning af St. St. Blichers fødselsdag holder prof. Johs. Nørregaard Frandsen foredrag 11. oktober kl. 19.30. 

Blicheregnens Museum og Blicheregnens Museumsforening fejrer hvert år St. St. Blichers fødselsdag med et aktuelt foredrag, som tilføjer nye aspekter til Blichers forfatterskab.  

Det er i år 239 år siden, Blicher kom til verden, og livet begyndte at forme sig for en af vores største digtere. Her på den egn, som vi i dag med stolthed kalder Blicheregnen, samlede han inspiration til sine mange digte og noveller.  

11. oktober kan du komme med til en hyggelig aften, hvor vi fejrer Blichers fødselsdag i godt selskab med prof. ved SDU Johs. Nørregaard Frandsen. 

Blicheregnens Museum etablerede sammen med Danske Digterruter en litterær vandrerute i Kompedal og en bil-/cykeltur til centrale steder på Blicheregnen. Blicher ruten blev åbnet i juni som en af de første 14, der nu er etableret i markante danske digteres landskaber. I foredraget vil Johs Nørregaard Frandsen fortælle lidt om baggrund og idé med disse ruter. Foredraget vil dog også – og ikke mindst – tage udgangspunkt i Blichers naturkoncert i ”Trækfuglene” og her fra trække linjer til andre dele af forfatterskabet og til andre forfattere i samtidens litterære brug af naturen. 

Sted: Thorning Forsamlingshus 

Pris: Gratis, kaffe og kage, 50 kr. 

Ingen tilmelding, bare mød op

Kommentarer