I et tæt samarbejde mellem Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner, de praktiserende læger og Hospitalsenhed Midt, er fokus på at efterleve borgernes ønsker ved livets afslutning.

74-årige Bent Kristoffersen har igennem knap to år været ramt af tyktarmskræft, og i begyndelsen af september fik han og hustruen Johanne besked om, at Bent var uhelbredeligt syg med 6-8 uger tilbage at leve i.

– Vi valgte at stoppe med kemobehandlingen, da den ødelagde hans livskvalitet. I stedet vil vi nyde den sidste tid sammen herhjemme, hvilket sundhedspersonalet har bakket fuldt op om, siger Johanne Kristoffersen.

Bents praktiserende læge kommer forbi hjemmet en gang om ugen og tjekker op på ham. Desuden har Bent en åben indlæggelse på Regionshospitalet Viborg. Johanne kan ringe ind, når Bent trænger til at blive tappet for ophobet væske i kroppen eller mangler en blodtransfusion.

– Det er rigtig dejligt, at vi kan være så meget hjemme. Og vi bliver altid taget godt imod på afsnittet, hvor personalet efterhånden kender os rigtig godt. Det får os til at være trygge, og vi føler os godt tilpas med ordningen, siger Johanne Kristoffersen.

Ro og lov til at dø

Projekt Livets afslutning er et toårigt forløb, som er gennemført af Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner, de praktiserende læger i kommunerne og Hospitalsenhed Midt. Projektets formål har været at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i tæt samarbejde med borgeren, pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs.

– Vi kan gøre rigtig meget i sundhedsvæsenet for at holde en uhelbredeligt syg borger i live få uger eller måneder ekstra. Men den sidste tid vil så ofte foregå ind og ud af en hospitalsseng, hvilket ikke nødvendigvis er borgerens ønske. Med dette projekt har vi sat fokus på, hvor vigtigt det er, at afslutningen på livet bliver på borgerens egne præmisser. Flere skal have ro og lov til at dø i hjemlige og trygge omgivelser med de nærmeste omkring sig, siger oversygeplejerske Helle Skytte, der er den ene halvdel af formandskabet for Projekt Livets afslutning.

Egne ønsker til en værdig død er i centrum

Anna Lyhne mistede i foråret sin mor, der i mange år var ramt af demens og derfor boede på Sjørup Ældrecenters demensafsnit frem til sin død. Som værge for sin mor havde Anna nogle af de svære, men nødvendige samtaler med morens praktiserende læge og personalet på plejehjemmet

– Hos mors praktiserende læge fik jeg skrevet i hendes journal, at hun hverken skulle indlægges eller genoplives, og den information gav jeg også videre til de ansatte på plejehjemmet, der var rigtig dygtige og gjorde alt for at imødekomme de ønsker, jeg kom med på min mors vegne. Personalet har også altid været gode til at ringe og informere mig, når der var nyt om min mor. Samarbejdet fungerede bare, også omkring hendes sidste tid, siger Anna Lyhne, tydeligt rørt.

Et af formålene med Projekt Livets afslutning har netop været at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan imødekommes. Det har været væsentligt i projektet at have alle tværfaglige parter med, det det kræver høj grad af samarbejde på tværs af sektorer, hvis det skal lykkes.

– En række undersøgelser har vist, at borgerens ønsker til livets afslutning ikke altid efterleves, og det har vi med projektet sat fokus på, for det ønsker vi at blive bedre til. Projektet har peget på en række centrale indsatser, som vi skal styrke, hvis vi skal blive bedre til at give borgere ro og lov til at dø. Vi går nu i gang med at indarbejde nogle af de fund, vi har gjort i projektet, og det vil forhåbentlig medvirke til, at flere borgere og patienter for ro og lov til at dø på egne præmisser. Med det øgede fokus på området vil endnu flere opleve, at personalet enten kender til eventuelle beslutninger, eller at der gennem dialog skabes klarhed, når der ikke er truffet en beslutning på forhånd, siger Maila Tandrup, Omsorgschef i Viborg kommune, som er den anden halvdel af formandskabet i Projekt Livets afslutning.

Det er de to formænds håb, at det øgede kendskab til projektet blandt medarbejdere i kommuner og region gør det lettere at være borger, at overbehandling eller fejlbehandling kan forebygges, og at flere får mulighed for at dø i eget hjem i stedet for på et hospital, hvis dette er ønsket.

Fakta om projektet

I Projekt Livets afslutning er der blevet arbejdet med mange forskellige typer indsatser og prøvehandlinger, der kan styrke muligheden for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan efterleves.

Der er blevet afholdt mange forventningssamtaler med borgere, patienter og pårørende om livets afslutning. Sundhedspersonale har aftalt behandlingsniveau og udbredt kendskabet til behandlingstestamentet, hvor borgeren og de pårørende bliver afklarede og får taget stilling til den ofte svære afslutning på livet, mens tiden stadig er til det. På samme måde har inddragelse af pårørende været et væsentligt fokusområde.

I projektet har der også været arbejdet med at udbrede kendskabet til våger, som i den sidste tid kan være en god støtte for de pårørende, når de ikke selv har mulighed for at sidde ved den døende i døgndrift. Herudover har der været fokus på at udvikle sundhedspersonalets kompetencer – blandt andet til at tage de svære samtaler om livets afslutning.

Implementeringen af indsatsområderne forventes at foregå i hele 2021.

Projekt Livets afslutning har, ud over kortlægning af eksisterende indsatser i Midtklyngen, bestået af en kvalitativ dataindsamling med 164 samtaler og analyse, som er udført gennem metoden Borgerdesign.

Læs mere om Projekt Livets afslutning på www.projektlivetsafslutning.hemidt.dk og www.viborg.dk/livetsafslutning.