Byrådet har tirsdag 11. oktober 2022 godkendt kommunens budget for 2023. Alle byrådets partier står bag budgettet, som udvider budgettet på en række velfærdsområder med samlet 85,5 mio. kr., og samtidig finder besparelser andre steder. Målet er at få budgetterne på de store velfærdsområder til at være mere retvisende med de politisk besluttede serviceniveauer. Få det hurtige overblik her.

I 2023 sætter kommunen kun få nye projekter i gang. I stedet har byrådet valgt at prioritere, så en række velfærdsområder får tilført flere penge, mens der er fundet besparelser på en lang række andre områder. 

Budget 2023 i overblik

• Kommunens samlede budget er på ca. 6,5 mia. kr.
• Anlægsbudgettet er på ca. 378 mio. kr. Det høje anlægsbudget skal blandt andet sikre den nødvendige kapacitet i fx dagtilbud, som følger af befolkningstilvæksten.
• Partiernes budgetaftale tilfører 85,5 mio. kr. primært til de store velfærdsområder. De største tilførsler er:
• Familieområdet 20 mio. kr.
• Socialområdet 20 mio. kr.
• Ældreområdet 17 mio. kr.
• Sagsbehandling på det tekniske område 7,5 mio. kr.
• Kollektiv trafik 7 mio. kr.
• Det specialiserede skoleområde 6,9 mio. kr.
• For at sikre balance i budgettet mellem udgifter og indtægter gennemføres besparelser på 70,3 mio. kr. på ca. 40 områder, og der hentes 15,2 mio. kr. i kommunekassen.
• I besparelserne indgår en generel effektivisering på 0,71 %, svarende til 31,045 mio. kr., som udmøntes forskelligt på kommunens driftsområder. De største effektiviseringer udmøntes på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område.
• Selvbudgettering frem for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ventes at give ca. 70 mio. kr. mere i skatteindtægter til service og velfærd. 

Læs mere:

Budgetaftalen for 2023 og overslagsårene 2024-26.

Bilag med overblik over tilførsler og reduktioner i budgettet

Bilag med overblik over anlægsbudgettet i 2023

Notat om selvbudgettering 2023

De økonomiske og arbejdskraftmæssige udfordringer

Silkeborg Kommune deler en række økonomiske udfordringer med Danmarks øvrige kommuner:

• En stram økonomiaftale mellem Regeringen og KL, som lægger et loft over kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter, og som – hvis de overskrides – udløser en økonomisk ’bøde’ fra staten. Samtidig har kommunen ikke fået penge til at dække udviklingen på det specialiserede socialområde, og det tvinger kommunerne til besparelser. 
• Den økonomiske usikkerhed om kommunernes indtægter og udgifter er stor på grund af krigen i Ukraine, den stigende inflation og eftervirkningerne af corona-pandemien, som betyder stigende indkøbspriser for kommunerne, og usikkerhed om borgernes indtægter og dermed kommunens skatteindtægter.
• Stigende pres på udgifterne på de store velfærdsområder med flere sårbare børn og unge på familieområdet, flere sårbare voksne og borgere med handicap på socialområdet, flere plejekrævende ældre, og flere børn med behov for specialundervisning på skoleområdet.