Samfund

100 ukrainske elever på vej i skole i Silkeborg

Foto: Silkeborg Kommune

Cirka 100 ukrainske elever går i modtagelsesklasser eller er på vej til start i modtagelsesklasser i Silkeborg Kommune.

Silkeborg Kommune har lige nu 12 modtagelsesklasser for flygtninge i kommunen fordelt på Silkeborg Ungdomsskole, Skægkærskolen, Sølystskolen og Dybkærskolen.

Siden de første ukrainske flygtninge ankom, er der oprettet to ekstra modtagelsesklasser på Silkeborg Ungdomsskole, og fra 1. juni 2022 oprettes ekstra modtagelsesklasser på Sølystskolen og Dybkærskolen.

Lige nu er 44 ukrainske elever i gang i modtagelsesklasser, og yderligere 65 elever, der har fået opholdstilladelse, er på vej til start i modtagelsesklasser.

 

Kommentarer