Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Et eventyrligt liv i troperne

Afholdes mandag 11. januar 2021 kl. 19:30

Foredrag

Et eventyrligt liv i troperne

Foredrag – mandag aften. Hvad får to unge mennesker til at søge udfordringer i troperne? At bosætte sig i et ukendt miljø, langt fra den trygge tilværelse hos familien i Danmark? Hvordan klarede de hverdagen? Blev de lykkelige?

Hvor lang tid gik der, før de vendte hjem til fædrelandet? Ja, det kan man høre, når Arne Hendrichsen fortæller om sine bedsteforældre, Johanne og Arne Skjoldagers, eventyr i det fjerne, der startede i 1920 – for 100 år siden. Dansk Ostindisk Plantage Selskab ejede i starten af 1900-tallet plantager i Hollandsk Ostindien.

Til at lede disse plantager i troperne ansatte man unge skandinaviske mænd. Drevet af udlængsel og pionerånd forestillede de to unge sig fremtiden og lagde planer hjemme i København, men da Arne begyndte at tvivle på egne evner, tog hans forlovede affære.

Uden hans vidende – og i hans navn – søgte hun job på en af gummiplantagerne, uden egentlig at vide hvad det ville medføre. Han fik stillingen på plantagen Telok Pandjie, der lå lige under ækvator. I løbet af et kvart århundrede var de i Danmark tre gange.

To gange med skib, og én gang var de tvunget til at rejse med Den Transsibiriske Jernbane. Familien boede ikke længere på Sumatra under japanernes besættelse. De japanske soldater havde ry for at være brutale og hensynsløse, så mange af europæerne samledes på øen Java, i Bandung, der ansås for at være uindtagelig.

Det viste sig ikke at holde stik, men der var ingen alternativer. Man måtte ganske enkelt afvente krigens afslutning, før der blev mulighed for at vende hjem til Danmark. Foredraget er nummer3 af 4. Prisen inkluderer kaffe og brød. Pris for hele foredragsrækken 250 kr. Enkelt foredrag: Hold 21181.

Entré: 80 kr

Tid

Dato:
mandag 11. januar 2021
Tidspunkt:
19:30

Sted

Grauballe Skole
Grauballe Gudenåvej 21
Silkeborg, 8600 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
89 70 26 46

Alle arrangementer